brix-top-1.jpg
brix-top-2.jpg

Brix - brikker til dekoration

BRIX skaber rum. Forkæler både øje og øre med kreative designs i ægte naturfilt. Skaber sanselig skønhed. Bringer ro. Peace by piece.

Serien består af filtbrikker i 9 forskellige former, alle fremstillet i 5 mm uldfilt og med en bagbeklædning i 5,5 mm recycled PET-filt (fremstillet af genbrugsflasker).

Designs
Fraster har designet 12 mageløse designs (og nye kommer løbende til). Hvert design kan multipliceres uendeligt til at dække det ønskede areal. Vi tilbyder desuden at fremstille filtbrikker i særlige former og størrelser mod tillæg.

Farver
Alle brikker kan leveres i Frasters 35 filtfarver. Farverne kan frit kombineres i de 12 designs, hvorved de kreative udtryksmuligheder er nærmest uendelige. 

Brug vores digitale malebog til at slippe kreativiteten løs og få beregnet det nødvendige antal BRIX filtbrikker.

Akustik
Uldfilt har en positiv effekt på akustikken og dermed totaloplevelsen i et rum. Den bløde filtoverflade forhindrer således lyden i at blive kastet tilbage med samme styrke som fra en hård, glat overflade. Monteret på bagpladen af recycled PET-filt øges den lydabsorberende effekt.

BRIX er testet til en lydabsorptionsværdi (Alpha W) på 0,4 og er dermed placeret i lydabsorptionsklasse D.

Montage
Montage sker nemt med den påmonterede dobbeltklæbende tape, der hæfter effektivt på de fleste gængse overflader efter forudgående rensning.

Sammen med BRIX filtbrikkerne modtager du en montagetegning, der angiver, hvordan du kan tegne op med vandrette og lodrette hjælpestreger på væggen og herefter montere brikkerne i den optimale rækkefølge for et perfekt resultat.