Hvid header 1440x175

Vedlige- og renhold af tæpper i uld, sisal og papir

Daglig opmærksomhed og ofte støvsugning er alfa og omega, når det drejer sig om at holde tæpper pæne. Det anbefales ikke at bruge et støvsugerhoved med roterende børster. Fjernes en plet så snart den opstår på tæppet opnås et bedre resultat, end hvis pletten får lov til at tørre ind. Daglig støvsugning fjerner snavs, inden det får sig bidt fast, og uønsket slid på tæppet fra sand og lignende ungås

Pletfjerning
Pletter Har du ved et uheld fået kaffe, rødvin, blod, ketchup eller andre problematiske væsker på dit tæppe, og har det sat sig i fibrene, inden du kunne nå at suge det op, anbefaler vi følgende:

1. Undgå at gnide på pletten – det vil kun gøre ondt værre.

2. Læg en våd klud på pletten, lad den ligge ca. 15 min. indtil pletten er gennemfugtet. Anvend ikke sæbe.

3. Når pletten er blevet fugtig (ikke våd), trykker du forsigtigt med en ren, tør klud. Tryk 3-4 sekunder ad gangen. Det er vigtigt, at du trykker/slipper i stedet for at gnide. Bearbejd pletten udefra og ind, da filten ellers beskadiges.

4. Gentag eventuelt pkt. 2 og 3 nogle gange.

5. Afslut med at tørre det fugtige område med hårtørrer for at undgå en vandskjold.

 

Lykkes det ikke at fjerne pletten med ovenstående fremgangsmåde, kan flg. metode anvendes:

1.  Bland 1 del hvid eddike grundigt med 1 del koldt vand.
2.  Spray eddike / vandblandingen på pletten.
3.  Drys bagepulver på stedet og lad det sætte sig.
4.  Dup stedet tørt med en ren klud.
5.  Lad det tørre og støvsug

 

Er der genstridige pletter på tæppet anbefaler vi, at du kontakter virksomheden CarpetCare, www.carpetcare.dk, som har stor erfaring i at arbejde med uld og naturfibre og udelukkende renser med kulsyre, således at brug af sæbe og kemikalier undgås. Dette kaldes carboniseringsmetoden.

Vi fraråder brug af pletfjerner, da anvendelse af selv milde sæber fikserer pletten.


Grundrengøring
Afhængig af graden af tilsmudsning er en grundrengøring med visse mellemrum påkrævet.
I forbindelse hermed opnår man også at få fjernet fedtholdigt smuds. Vi anbefaler, at et professionelt tæpperensefirma kontaktes.


Advarsel: 
Sisal og hør er rene naturfibre, og stor fugtighed kan få fibren til at krybe og efterlade en skjold.
Reklamationer, der kan henføres hertil, er ikke reklamationsberettiget, da årsagen ligger uden for producentens indflydelse.